Stresscoaching vs. klassisk coaching
Der er en markant forskel mellem stresscoaching og klassisk coaching.
I klassisk coaching forventes du at have overskud, være selvstændig og vidende. Vi vil typisk arbejde med nutid og fremtid, du vil finde dine egne temaer, svar og løsninger via mine spørgsmål og selv tage ansvar og initiativ. Derudover vil det ofte handle om at sætte mål og delmål for fremtiden og forfølge disse aktivt. Jeg vil som coach ikke komme med handlingsforslag.
Men er du stresset vil du oftest mangle overblik og overskud. Du er både fysisk og psykisk overbelastet, har sandsynligvis mistet initiativ og interesse, er nedtrykt, sover dårligt, er glemsom og har koncentrationsbesvær. Hjerne og indlæringsevne påvirkes under stress.
Derfor har du brug for et strammere, mere struktureret forløb og konkret vejledning til at sænke dit stressniveau både her og nu og på længere sigt.
Når stressniveauet er reduceret, er det tid til at se på, hvad der skaber stress hos lige præcis dig. På kort sigt kan det handle om at skabe overblik og struktur, se dine arbejdsvaner efter i sømmene, lære at sætte realistiske krav til dig selv, skære ned på forventninger og ambitioner (både egne og andres), lære at prioritere bedre, rydde op i arbejdsopgaver og få den nødvendige støtte fra både leder, kolleger og privat.
På længere sigt kan det handle om at kigge på sine værdier, overbevisninger, dominerende tankemønstre, kommunikation, grænser, ansvar, mening osv.
Førstehjælp til stress. Læs her
Om Charlotte Gundorph
EMCC certificeret business coach, karriere- , stress- og work-life balance coach
Jeg coacher dig til, på et reflekteret grundlag af værdier, styrker, talenter og en knivskarp og motiverende vision, at stå stærkt i dig selv og være en intelligent og bevidst medspiller i dit liv og arbejde.
Min metode
Jeg tager udgangspunkt i din individuelle og unikke situation, og ud fra min brede palette af metoder og værktøjer, udvælger og designer jeg det, der for lige præcis dig vil skabe en positiv udviklingsproces og bæredygtig forandring.
Afhængig af din situation, behov eller særlige ønsker, tager vi afsæt i dine værdier, styrker, talenter, erfaringer, ressourcer, interesser osv.