Hvad er dine arbejdsværdier?

Vores livsværdier og vores arbejdsværdier overlapper ofte hinanden til en vis grad. Alligevel kan det være interessant at afklare dem separat, da der kan være forskelle eftersom det ene omhandler vores hele liv, og det andet vores professionelle liv.

Arbejdsværdier

En god forståelse og bevidsthed om dine værdier er dit kompas ift.:

  • hvordan du skal handle, vurdere og prioritere
  • dine holdninger
  • dine beslutninger
  • din motivation/drivkraft
  • din adfærd
  • dit selvværd

Hvad er dine arbejdsværdier? Prøv at stille dig selv flg. spørgsmål (få evt. inspiration fra værdilisten. Se link nederst):

  • Hvis du forestiller dig, at du går forbi din leders kontor, og hun/han taler med en kollega om alle dine kvaliteter som medarbejder, kollega og menneske. Hvad ville du så allerhelst høre hende sige om dig? (skriv værdiordene ned)
  • Hvad er virkelig vigtigt for dig på en arbejdsplads? Hvad vil du absolut ikke gå på kompromis med, hvis du skal være tro mod dig selv?
  • Hvad er den største kompliment, du har fået på arbejde? Altså noget, der gjorde dig rigtig glad og stolt. Hvad viser det om, hvad der er vigtigt for dig?
  • Hvad kan gøre dig allermest vred, frustreret eller opgivende på arbejde? Hvad siger det om, hvilke værdier, der er vigtige for dig?
  • Hvilken forskel vil du allerhelst bidrage med arbejdsmæssigt?
  • Hvad gjorde du gerne uden løn, fordi det føles dybt meningsfuldt for dig?

Skriv alle ordene, du kommer frem til på post-its, og forsøg så at prioritere dem ift. vigtighed. Se om du kan komme frem til de absolut vigtigste 3-5 arbejdsværdier. Dem, der bare skal være i dit arbejdsliv, hvis du skal trives optimalt.

Er du bevidst om dine værdier?

En øvelse til at finde livsværdier

Inspirationsliste til arbejdsværdier

 

Læs også:

Har du et Growth mindset?

Har du overvejende et Growth eller et Fixed mindset? Dit mindset er din selvopfattelse og noget, du kan styrke og udvikle løbende. Det har en stor indvirkning på, hvordan dit liv

Læs mere »
Nytårsreflektion 2024

Nytårsreflektion 2024

Hvordan skal dit 2024 være? Så er julen endnu engang overstået,  og vi har taget de første spæde skridt ind i det nye år. Desværre kan man jo ikke sige, at 2023

Læs mere »

Om Charlotte Gundorph

EMCC certificeret business coach, karriere- , stress- og work-life balance coach

Jeg coacher dig til, på et reflekteret grundlag af værdier, styrker, talenter og en knivskarp og motiverende vision, at stå stærkt i dig selv og være en intelligent og bevidst medspiller i dit liv og arbejde.

Min metode

Jeg tager udgangspunkt i din individuelle og unikke situation, og ud fra min brede palette af metoder og værktøjer, udvælger og designer jeg det, der for lige præcis dig vil skabe en positiv udviklingsproces og bæredygtig forandring.

Afhængig af din situation, behov eller særlige ønsker,  tager vi afsæt i dine  værdier, styrker, talenter, erfaringer, ressourcer, interesser osv.