Styrker, energi og trivsel

Brug dine styrker, og få mere energi og livsglæde

At kende, udvikle og balancere dine VIA styrker kan gøre en stor positiv forskel for dig, både når det gælder dit arbejdsliv, din trivsel, din balance, dine relationer, dit helbred og ikke mindst din generelle robusthed.

Vi har alle (uanset baggrund i øvrigt) en meget stor gave med os, nemlig nogle positive karaktertræk eller nærmest medfødte kompetencer, som vi værdsættes, beundres eller respekteres for af andre mennesker. Noget vi er gode til og nyder at gøre, som giver os energi og motiverer os, som føles ubesværet, som vores “rette element”, og som reflekterer vores værdier og passion. Måder at tænke, føle og opføre os på, som er blevet til veludviklede neurale stier i hjernen, og som vi derfor har let adgang til.

Det kan godt være, at du ikke synes, at de er specielt synlige og aktive i dit liv lige nu, fordi de af en eller anden grund ikke rigtigt får lov at komme ordentligt til udtryk. Måske har du ikke rigtigt foldet dem ud endnu, eller måske er det bare ikke så velset at bruge netop dine topstyrker i den kontekst eller kultur, du befinder dig i ( fx arbejdspladskultur, familiekultur, vennekultur osv.). Bruger vi ikke vores styrker, eller er de ude af balance, fordi vi enten under- eller overbruger dem, kan det føre til, at vi ikke rigtigt trives, får et lavere selvværd, nedtoner os selv og udsætter de ting, vi virkelig har lyst til at bruge vores liv på.

Styrkerne udgør vores intrinsiske, autentiske motivation, vores passionerede drivkraft og er den direkte vej til flowoplevelser (læs mere om flow her). Herudover kan netop styrkerne være løsningen på de udfordringer, vi har ift. fx manglende motivation og arbejdsglæde, dårlig performance, stress osv. De reflekterer vores potentiale og hjælper os med at være den allerbedste udgave af os selv.

Og så skal det lige nævnes, at den måde, vi bruger vores styrker på er helt unik. Der er ikke to mennesker, der bruger deres styrker på nøjagtig samme måde.

Desværre viser evidensbaserede undersøgelser, at hele 80 % af os bruger vores tid på at fokusere på og forsøge at fixe det, vi er svage til og kun 20 % på at udvikle og booste vores styrker eller det, der rent faktisk virker godt.

Hvorfor nu det? Jo, det skyldes den negativitets bias vores hjerne er “wired” med – en tendens til hele tiden at trække vores opmærksomhed hen imod det, der ikke virker (både hos os selv og andre). En tendens, der virkede supergodt for vores forfædre, som jo i sagens natur hele tiden skulle være hyperopmærksomme på potentielle farer, eller afvigelser fra normen. Her handlede det om at reagere prompte, hvis man ikke ville miste livet. Denne negativitets bias er stadig vores default tilstand. Vi tænker 3-4 gange så mange negative som positive tanker. Dvs. at vi hele tiden skal gøre en aktiv indsats for at kontrollere vores bevidsthed og dirigere os selv i en proaktiv, konstruktiv og positiv retning.

Det starter allerede i skolen, hvor der fokuseres mere på børns svagheder, og hvordan vi kan udbedre dem, fremfor at udvikle, nære og booste deres individuelle styrker. Vi lever desværre i et fejlfindersamfund, hvor der overvejende er fokus på det, der ikke virker. Vi er opdraget til at finde fejl og svagheder ved os selv og hinanden, og derfor har rigtig mange af os svært ved eller tillader ikke os selv at identificere vores egne styrker.

Først når vi giver os selv lov til at udtrykke os selv på en meningsfuld og autentisk måde, hvor vi gør det vi er naturligt gode til, og hvor det ikke bare handler om at levere resultater, føler vi os engagerede, arbejder ubesværet, udstråler god energi, som smitter, og andre ser os som troværdige og tiltrækkende mennesker.

Læs mere om styrker her:

Tag en styrketest og find dine 5 topstyrker

Spot andres styrker og skab bedre relationer

 

Læs også:

Har du et Growth mindset?

Har du overvejende et Growth eller et Fixed mindset? Dit mindset er din selvopfattelse og noget, du kan styrke og udvikle løbende. Det har en stor indvirkning på, hvordan dit liv

Læs mere »
Nytårsreflektion 2024

Nytårsreflektion 2024

Hvordan skal dit 2024 være? Så er julen endnu engang overstået,  og vi har taget de første spæde skridt ind i det nye år. Desværre kan man jo ikke sige, at 2023

Læs mere »

Om Charlotte Gundorph

EMCC certificeret business coach, karriere- , stress- og work-life balance coach

Jeg coacher dig til, på et reflekteret grundlag af værdier, styrker, talenter og en knivskarp og motiverende vision, at stå stærkt i dig selv og være en intelligent og bevidst medspiller i dit liv og arbejde.

Min metode

Jeg tager udgangspunkt i din individuelle og unikke situation, og ud fra min brede palette af metoder og værktøjer, udvælger og designer jeg det, der for lige præcis dig vil skabe en positiv udviklingsproces og bæredygtig forandring.

Afhængig af din situation, behov eller særlige ønsker,  tager vi afsæt i dine  værdier, styrker, talenter, erfaringer, ressourcer, interesser osv.