Stress er en krisetilstand, som tvinger os til udvikling.
For mange er stress lidt tabubelagt og noget, man helst ikke snakker om. Man føler det måske som en falliterklæring og er bange for, hvad ens kolleger og chef tænker om en. Man mister måske troen på sig selv og sine kompetencer. Men at være “ramt” af stress giver også, udover alt det ubehagelige ved at være i krise, en mulighed for personlig udvikling. Man er presset helt derud, hvor man ikke kan mere og må smide håndklædet i ringen. Til gengæld kan nye døre åbnes, hvis man griber muligheden. Man bliver tvunget til at forholde sig til sig selv, lære sig selv og egne begrænsninger at kende, tilegne sig nye færdigheder og vaner og får lejlighed og tid til at reflektere over sine værdier, og hvad man vil med sit liv og arbejde. Kroppen tvinger en til at stå stille og reflektere over det liv, man lever.
Ofte ser man, at dem, der har været igennem et stressforløb og får professionel hjælp, bliver bedre til at sætte grænser og sige fra, bliver bedre til at prioritere, bliver bedre til at drage omsorg for og lytte til sig selv, slækker på perfektionismen og kontrollen og sænker barren for, hvornår noget er godt nok. Man husker at balancere sin energi, hviler sig og lægger pauser ind i sin hverdag, lærer at berolige og balancere nervesystemet og får et højere selvværd, fordi man lærer sig selv bedre at kende.
Læs mere om grænser, selvomsorg og stress
Førstehjælp til begyndende stress
