Hvad du selv kan gøre ift. stresshåndtering
Hvis du er stresset er det vigtigt (med det samme) at handle på det, som du selv har kontrol over. Se nedenstående liste over stresshåndtering ved begyndende stress.
- Få din søvn. Du skal gerne have mellem 8-9 timers søvn. Og gå helst i seng kl. 22.00-22.30. Den vigtigste del af søvnen ligger i timerne omkring midnat. Læs mere om søvn
- Sørg for at holde pauser og hvile dig i løbet af dagen. (Selv små hvil på 5 minutter, hvor du får trukket vejret ordentligt igennem, har en effekt). Læs mere om vejrtrækning
- Sørg for daglig afspænding som yoga, mindfulness, qui gong eller lignende. Lav fx yogaøvelsen, hvor du ligger på ryggen med benene lodret op af en væg. Enden skal helt ind til væggen. Øvelsen beroliger nervesystemet. Læs mere om mindfulness
- Træk vejret (ind gennem næsen, helt ned i bunden af maven og tæl til 5, hold vejret på 5, pust ud gennem munden, til du absolut ikke har mere luft i lungerne på 5). Læs mere om vejrtrækning
- Dyrk motion for at forebygge stress (løb, cykle, svømme, gå ture i naturen). Er du blevet rigtig stresset, skal du ikke dyrke hård motion, men gå fx en tur i naturen eller svømme en tur.
- Kom ud i naturen, vær langsom og til stede i dine sanser. Læs mere om mindfulness
- Drop kaffe, sort te, alkohol, sukker og andre stimulanser, da de bare forværrer din stress.
- Sørg for at spise sundt (masser af frugt og grønt). Spis banan og græskarkerner dagligt, da de indeholder serotoninlignende stoffer.
- Sørg for at få nogle gode kosttilskud som fiskeolie, C-vitamin, D-vitamin, magnesium, et stærkt B-vitaminkompleks og en multivitamin.
- Tag varme fodbade med Epsomsalt før sengetid. Masser din krop med varm olie e’n gang dagligt.
- Sluk for mobil, TV, internet og dårlige nyheder, og læs i stedet lette og opløftende bøger eller blade.
- Lyt til rolig klassisk musik (har en beroligende effekt)
- Brug dit sociale netværk
- Skab overblik og struktur over din hverdag
- Gør noget rart for dig selv hver dag. Noget der skaber energi og glæde.