Lidt mere om styrken “venlighed”

 

I min praksis møder jeg ofte klienter, både mænd og kvinder, der har styrken ”venlighed og generøsitet” som en af deres topstyrker. Det er jo en fantastisk styrke, og hvem vil ikke gerne arbejde sammen med mennesker, der oprigtigt interesserer sig for andres velbefindende og trivsel? Problemet er bare, at de føler, at den dræner dem så meget for energi, at de nærmest føler sig udmattede, frustrerede og smådeprimerede. Med andre ord overbruger de styrken ved at give og give, så der ikke er ret meget tilbage til dem selv. At være empatisk kan over tid dræne en for både energi og motivation. Empati påvirker vores nervesystem.

Men der er forskel på at være empatisk og at være medfølende. En måde at balancere din styrke ”venlighed og generøsitet” på er at være bevidst om denne forskel. Når du er empatisk, føler du, hvad de andre føler. Du kryber nærmest helt ind under huden og mærker deres smerte og lidelse, som var det din egen. Vi forestiller os, hvad den anden føler, og hjernen narres til at tro, at det er os selv, der føler sådan. Det trigger de samme neurale stier, som når vi selv lider og sætter gang i en masse uhensigtsmæssige stresshormoner, som dræner os for energi og overskud.

Medfølelse (eller på engelsk, compassion), handler derimod om ikke at krybe ind under huden på andre, men blive ovre hos sig selv og føle ægte varme og omsorg for den anden og oprigtigt ønske at hjælpe dem med at løse deres problem og finde løsninger. Når vi er i det ”mode”, frigiver vi oxytocin, serotonin og dopamin, der får os til at føle os forbundne, kærlige, positive og optimistiske.

Føler vi os derimod negative og bekymrede, får vi et indsnævret mindset, hvor det er svært at se løsninger og tænke kreativt og løsningsfokuseret. Bliver vi på egen banehalvdel, kan vi meget bedre hjælpe, dem der har brug for det. Og så kommer denne styrke virkelig til sin ret og booster vores energi og motivation frem for at dræne den.

Læs mere

Styrken venlighed og generøsitet

De 24 styrker

Tag en gratis styrketest og find dine 5 topstyrker

Spot andres styrker, og skab bedre relationer

Læs også:

Har du et Growth mindset?

Har du overvejende et Growth eller et Fixed mindset? Dit mindset er din selvopfattelse og noget, du kan styrke og udvikle løbende. Det har en stor indvirkning på, hvordan dit liv

Læs mere »
Nytårsreflektion 2024

Nytårsreflektion 2024

Hvordan skal dit 2024 være? Så er julen endnu engang overstået,  og vi har taget de første spæde skridt ind i det nye år. Desværre kan man jo ikke sige, at 2023

Læs mere »

Om Charlotte Gundorph

EMCC certificeret business coach, karriere- , stress- og work-life balance coach

Jeg coacher dig til, på et reflekteret grundlag af værdier, styrker, talenter og en knivskarp og motiverende vision, at stå stærkt i dig selv og være en intelligent og bevidst medspiller i dit liv og arbejde.

Min metode

Jeg tager udgangspunkt i din individuelle og unikke situation, og ud fra min brede palette af metoder og værktøjer, udvælger og designer jeg det, der for lige præcis dig vil skabe en positiv udviklingsproces og bæredygtig forandring.

Afhængig af din situation, behov eller særlige ønsker,  tager vi afsæt i dine  værdier, styrker, talenter, erfaringer, ressourcer, interesser osv.