Både mænd og kvinder bliver stressede, men det er tit kvinder, der stresser mest over den svære balance mellem arbejde og familieliv. Det er stadig kvinder, der føler sig mest ansvarlige for børnene og det derhjemme på trods af ligestilling. Kvinder stiller større følelsesmæssige krav til sig selv og dem omkring sig. De føler sig ofte mere ansvarlige for børnene pga. den naturlige tilknytning kvinder får i forbindelse med fødsel, amning og barselsorlov. De er heller ikke gode til at slappe af, når de kommer hjem fra arbejde. De føler ofte et større ansvar for rodet, børnenes behov, kontakten med venner og de huslige gøremål. Kvinder er multitaskere og har flere bolde i luften end mænd. Ikke nødvendigvis fordi de har lyst, men ofte fordi arv og miljø tvinger dem til det. Kvinder bliver ikke alene vurderet på, om de gør deres job godt. De bliver vurderet på en hel række andre faktorer (som vi hele tiden kan se, når vi læser interviews med karrierekvinder f.eks.). De bliver bedømt på deres udseende, deres påklædning og på, at de på trods af børn og familie alligevel kan klare at få et karrierejob til at hænge sammen med det derhjemme.
Kvinder må konstant prioritere deres tid og deres ressourcer. De skal have tid til det hele: Have en god uddannelse, et godt velbetalt job, være i form og se godt ud, være en god kone/kæreste/mor, have et lækkert hjem og være god til at lave mad. Herudover skal de også være gode til at netværke.
Som kvinde kan man med fordel arbejde på at blive bedre til prioritere mellem tilvalg og fravalg. Kvinder er ofte ret dårlige til at vælge fra og påtager sig alt for mange opgaver både privat og arbejdsmæssigt. Her spiller både skyldfølelse og dårlig samvittighed ofte ind. At øve sig på kunsten at sige “nej” til ekstra opgaver (ofte efter arbejdstid), nej til kolleger, der tørrer deres opgaver af på en selv, nej til altid at være den, der skriver referat af møder, den der bager kage til klassens time, den der arrangerer fester osv. osv.
Det giver stress altid at sige “ja”, og det handler om at opøve en “sund egoisme”, hvor man lytter til sig selv og sine egne behov.
Til gengæld er kvinder ofte bedre end mænd til at række hånden ud og til at italesætte stressen. Både overfor deres sociale netværk (familie og venner), men også ift. at bede om hjælp fra f.eks. en psykolog eller coach.
Når det kommer til stresshåndtering er det individuelt, hvad der virker på forskellige mennesker. Der er ikke nogen “one size fits them all” Så det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker for netop dig.
Hvad er stress, og hvordan påvirker det dig?
Førstehjælp til begyndende stress
