Vi er selv ansvarlige for at skabe et meningsfuldt liv
Nogle karrierevalg og måder at arbejde på er simpelthen ikke forenelige med det at have et familieliv med små børn, selvom vi nægter at se det i øjnene og føler os provokeret af den slags udsagn.
Mange af os arbejder alt for meget, nogle gange oven i købet i jobs, vi ikke bryder os om for at opnå en vis status. Kunne bo et bestemt sted, have den rigtige bil, købe bestemte ting til os selv og vores børn osv. Mange gange handler det i bund og grund om at kunne imponere folk, hvis værdier vi ikke engang rigtigt bryder os om. Det er en tendens, der bliver værre og værre, og det medfører mere og mere stress og dysfunktionelle familier. Tilsyneladende er det også svært at stå af dette rotteræs, selv om vi egentlig ikke trives og stresssymptomerne tager til for hver dag, der går.
1. skridt på vejen til et liv i balance er at nå til en erkendelse af, at det i sidste ende er os selv, der har ansvaret for at designe et liv, vi finder meningsfuldt for os selv og vores familie. Virksomhederne og samfundet gør det ikke for os. En virksomhed, uanset hvor gode intentioner, den har og hvor mange værdiord den slynger om sig om work-life balance osv. er i sagens natur designet til at få så meget ud af vores arbejdskraft som muligt. For virksomheden handler det om bundlinjen og i sidste ende ikke om den enkelte medarbejder. Det er dig selv og ingen andre, der skal tage ansvar for og kontrol over, hvilken type liv, du ønsker at leve. Hvis du ikke tager kontrol over dit liv er der andre (f.eks. en virksomhed), der gør det.
Og det er dit liv og dine børns barndom simpelthen for kort til. Det er alt for let at ryge i fælden: en dag, når børnene bliver større, når jeg tjener flere penge, når jeg bliver pensioneret osv., så skal jeg leve livet og gøre alle de ting, jeg finder meningsfulde. Det er de små daglige ting i livet, nærværet og nydelsen sammen med dem, der betyder noget, vi i sidste ende vil huske. At vi var tilstede, mens børnene voksede op, at vi plejede vores parforhold og vores venskaber, at vi fandt vores arbejde meningsfuldt osv.
Vi er nødt til at se tingene i et nyt perspektiv, ændre vores definition af succes og blive rystet godt og grundigt i vores vante tankegang og forståelse for normbegreber. Selv om det er “normalt” at arbejde sig selv halvt ihjel, er det ikke ensbetydende med et godt levet liv.
