+45 2514 3482 mail@cgcoaching.dk

Start din dag godt.

Som jeg har skrevet om i tidligere indlæg, lever de fleste af os på autopilot og kommer ofte stressede og energiforladte ud af døren, hvilket påvirker hele vores dag og vores interaktion med andre mennesker negativt.

Hvorfor ikke intentionelt skabe en daglig morgenrutine, der resulterer i overskud, positivitet og øget produktivitet. Uanset hvor travlt vi mener, at vi har, handler det hele om gode rutiner og ritualer, som vi udfører igen og igen, dag efter dag, så vi skaber nye neurale stier i hjernen.

Din morgenrutine definerer resten af din dag, så skab en, der nærer dig både fysisk, emotionelt og spirituelt. Det mentale kommer rigeligt i din arbejdsdag.

Her giver jeg dig et eksempel på en god morgenrutine. Du kan plukke det, der giver mening for dig og din livssituation eller lave din helt egen.

  • 5:45 Vækkeuret ringer, og du vågner roligt og stille uden stress og nyder stilheden.
    • Stræk dig og forbered dit nervesystem til dagen, der kommer; stimuler det parasympatiske nervesystem (rest and digest) og berolig det sympatiske (fight/flight) ved at være mindfuld afslappet og nærværende i dine sanser, så du kan starte dagen fra et roligt sted. (Det betyder, at du ikke skal række ud efter din mobiltelefon. Hav gerne et gammeldags vækkeur eller en lysterapilampe, der kan vække dig gradvist med lys og evt. fuglekvidren (modvirker vinterdepression)
  • 6:00 Stå op og red din seng med det samme
    • Så har du allerede lavet din første opgave, og det former resten af din dag og giver dig en lille følelse af stolthed og vil opmuntre dig til at lave endnu en opgave osv. (se evt. videoen på Youtube “If you want to change the world, start off by making your bed” til inspiration)
  • 6:05 Sæt dig i en stol et roligt sted og mediter 5-10 minutter
    • Mindfulness om morgenen forbereder dit nervesystem (som er mere modtageligt efter søvn) til dagen, der kommer og giver dig en følelse af ro og klarhed. Se evt. denne side for korte guidede mindfulnessøvelser, eller tjek appen “Headspace” eller “Calm“, som også har gratis versioner.
  • 6:15- 6:40 Lav morgengymnastik 15-30 minutter: yoga, gymnastik, løb eller rask gang udenfor.
    • Motion om morgenen hjælper din krop med at fungere optimalt og reducerer smerter (især hvis du sidder meget ned i løbet af dagen).
    • Forbedrer produktivitet, fokus og hukommelse
    • Forebygger og reducerer stress, angst og depression
    • Forebygger humørsvingninger
    • Hjælper dig med at tænke positivt
    • Giver dig god energi og overskud til dagen
    • Forbedrer din søvn osv. osv.
  • 6:40-6:50 Tag et brusebad og afslut med at veksle mellem koldt og varmt vand. Afslut med iskoldt vand.
    • Er sundt for både krop og sind
  • 6:50-7:10 Klæd dig på mm
    • Igen vær mindful og nyd denne lille tid for dig selv. Læg tøj frem dagen før, så du ikke skal stresse over det.
  • 7:15-7:45 Drik et glas kogt vand med citron eller æblecider eddike, mens du laver din morgenmad, og spis en sund og nærende morgenmad (som du evt. har forberedt aftenen før)
    • Citron indeholder masser af C vitamin og styrker immunforsvaret her i vinter. Derudover hjælper drikken dig med at rense giftstoffer ud af kroppen og forbedrer din nyre og leverfunktion.
    • Forbered evt. en sund og nærende grød dagen før, som er parat til at spise med det samme. Det kunne fx være 2 spsk. chiafrø blandet med 1/2 dåse kokosmælk. Om morgenen topper du med hakkede mandler og frugt/bær og ægte kanel.
  • Og husk så i øvrigt i løbet af dagen:
    • at drikke masser af tempereret vand (koldt vand kræver energi for kroppen at opvarme), 2,5 -3 liter afhængig af din størrelse. Vand hydrerer dig, udskiller giftstoffer og giver energi. Hav evt. en flaske på dit bord, så du kan holde øje med dit indtag.
    • Drik gerne en grøn smoothie om formiddagen (fx et æble, en stang selleri, en cm ingefær, et stykke agurk og en skefuld olie (fx hørfrø eller anden god olie). Giver masser af energi.
    • Spis let og grønt til frokost, så du ikke bliver træt om eftermiddagen.
    • Hav en pose med nødder, rosiner, gulerodsstave o.lign. liggende i din taske, så dit blodsukker holder sig stabilt og du ikke får lyst til kage eller slik.
    • Rejs dig jævnligt og gå en lille tur eller stræk dig.

Få tips til bedre søvn her

Træk vejret og få overskud. Læs her

Læs om mindfulness og lyt til korte guidede meditationer  (nederst på siden)  her

Læs mere om trivsel her

Læs mere om Work-Life Balance her

Læs også om Work-life Balance coaching her